Skærmbillede 2016-07-04 kl. 16.29.26-2.png
Skærmbillede 2016-07-04 kl. 16.29.26-2.png

DEN 4. MORGEN


EN FORESTILLING OM SKABELSE OG GENSKABELSE

SCROLL DOWN

DEN 4. MORGEN


EN FORESTILLING OM SKABELSE OG GENSKABELSE

 

Om forestillingen

 

Den 4. morgen er et videoværk og en forestilling.                                                
Kunstner Signe Klejs og scenograf og instruktør Jon R. Skulberg skaber et billede af det senmoderne menneske - i et møde mellem tanke og handling.

En skabelsesberetning forklarer hvordan den velkendte verden begyndte og hvordan mennesket kom ind i den. Ska- belsesberetninger bliver udfordret i forholdet mellem religion og videnskab. Kan man overhovedet referere til dem
i vores tid, hvor sekulære tanker og rationelle forklaringer dominerer? Og kan et samfund overhovedet eksistere uden?

Uanset hvordan menneskets skabelse fandt sted, er det et faktum at vi er en konsekvens af det. At vi vågner om morgenen og stiger ud af sengen, er en forlængelse af denne bevægelse der startede for milliarder af år siden.

En ny morgen, en ny begyndelse, en ny fortælling.

Fænomener som teknologi, kirurgi og globalisering har medført et stort udvalg af muligheder for både menneskelig skabelse og genskabelse. Hvilken betydning har det for den måde vi anskuer og handler i vores liv?

I Den 4. morgen møder vi tre personer i rollen som sig selv. Bla. præst Anne Mette Gravgaard, der har mistet en arm og et ben i en trafikulykke, transkønnede Malene Andreasen og Finn Adrian Jorkjen hvis ophav stammer fra hver sin side af jorden. Performer Lisbeth Sonne Andersen gestalter Den Gådefulde Forestillingens fortæller er et barn.

I et visuelt og koreografisk forløb mødes variationer af kropslige erfaringer, levet liv og det mystiske, samlet i et san- sende rum i forandring.

Koncept og iscenesættelse: Signe Klejs og Jon R. Skulberg
Videoværk: Signe Klejs
Scenografi og lysdesign: Jon R. Skulberg
Komponist: Andreas Busk
Tekst: Anne Helene Guddal
Kostume: Mads Dinesen
Dramaturg: Astrid Hansen Holm
Co-lysdesign: Kerstin Weimers

Medvirkende: Lisbeth Sonne Andersen, Anne Mette Gravgaard,
Malene Andreasen, Finn Adrian Jorkjen, Irmelin Rønsholdt/Alma Stent.
Producent: Louise Kirkegaard/1:1 Produktion
Teknisk produktion: Lumen
Co-produktion: Bora-Bora

Støttet af: Statens Kunstfond, Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Legatudvalget for Musik og Projektstøtteudvalget for Billedkunst. Nordisk Kulturfond og Aarhus Kommune.